Hvordan får jeg det bedre med min chef?

Online kursus: Hvordan får jeg det bedre med min chef, så jeg kan tage styringen over min egen karriere?

Et online kursus i 4 moduler, der trin for trin guider dig til nye indsigter om dig selv, din chef og jeres relation. Du får masser af værktøjer, som du kan bruge til optimere dine muligheder og give dig selv et større spillerum. Du får svar på: Hvordan får jeg det bedre med min chef?

  • Målgruppen er alle, der har et ønske om at vide: Hvordan får jeg det bedre med min chef? Det fungerer bedst, hvis I har arbejdet sammen i mere end et halvt år. Du får mest ud af det, hvis du har min. 2 års erfaring med arbejdslivet.
  • Der er 4 moduler og du skal regne med at bruge 4 - 6 timer på kurset.
  • GRATIS
    Kurset er ved at blive testet, så lige nu er det gratis at prøve. Skriv til mig, hvis du tænker, at det er noget for dig.

INDHOLD OG UDBYTTE

Alt dette får du

Du får 4 moduler, der alle er spækket med teori og værktøjer, som du får gennemgået og forklaret, inden du selv skal arbejde med dem i forhold til din egen situation.

På modulerne får du:

  • Større indsigt i, hvordan andre (din chef) opfatter dig, og jeg hjælper dig til at finde ud af, om der er overensstemmelse mellem det, du gerne vil være kendt for og det du gør og viser til din chef.
  • Et omfattende rammeværktøj til at analysere din chef, så du får et langt mere nuanceret billede af, hvordan din chefs situation er. På den måde kan du fremover vide, præcis hvordan du skal agere i interaktionen med din chef.
  • 6 af mine bedste tips og tricks til at lede din chef. Jeg fortæller dig åbent om alle de fejl, jeg har begået og måske kan du genkende dem fra dig selv. Jeg giver dig mine bedste bud på, hvordan du undgår dem og hvad du skal gøre i stedet.
  • En gennemarbejdet handlingsplan, som er tilpasset dig og din situation. Jeg hjælper dig med at sætte systemer op, så du rent faktisk får brugt din nye teori i praksis og får skabt grobund for, at du stille og roligt kan begynde at lede din chef, så du får lige præcis de muligheder for at udvikle dig, som du ønsker dig.

HVIS DU SIDDER OG TÆNKER...

”Hvorfor skal jeg lære det? Det er vel chefens opgave at lede mig!”

Ja, det kan der ikke herske tvivl om. Det er din chefs fornemmeste opgave, men hvis du læser med her, så gætter jeg på, at din chef måske ikke er verdens bedste til det.

Uanset om din chef er god eller ej, så er det ikke i din bedste interesse, hvis du overlader ledelsen af jeres relation fuldstændig til en anden. Du bør sætte dig i førersædet og tage styring og ansvar.

Det er jo dig og dine muligheder for at komme videre i din karriere, der er på spil her!

"Hvordan får jeg det bedre med min chef?" Det gør du ved at lede chefen og det kan jeg lære dig!

”Hvorfor var det ikke mig, der fik den forfremmelse?”

  • Du knokler derudad. Du lægger mange timer. Du ved, at du er afdelingens dygtigste medarbejder og alligevel var det ikke dig, der fik muligheden sidste gang, der blev uddelt forfremmelser.
  • Jeg kan godt forstå, hvis du undrer dig. Det er helt sikkert ikke rimeligt, men der er hjælp at hente. Din chef er, som din chef er. Det kan hverken du eller jeg ændre på. Men jeg kan hjælpe dig med at arbejde mere bevidst og strategisk med at fremme dine egne muligheder.
  • Og når du ændrer på din tilgang, så lover jeg dig, at du også vil opleve, at omverdenen reagerer anderledes på dig

UDFORDRINGEN FOR MANGE UNGE KVINDER

  • Ingen uddannelse forbereder dig på, hvordan man går på arbejde. 

ANBEFALINGER

Se hvad andre siger om kurserne.

Nogle af kvinderne har valgt at være anonyme. Og det er bare helt i orden med mig! Alle kurser her er jo netop målrettet dig og din udvikling, så derfor er det helt naturligt, at du ikke ønsker at blande andre ind i det.

Jeg har en god chef! Jeg er på vej tilbage fra barsel og valgte at tage onlinekurset ”Hvordan får jeg det bedre med min chef” som forberedelse. Jeg har gjort mig mange overvejelser om arbejdslivet i min orlov og jeg vil gerne starte igen med frisk energi. Jeg har bedre overskud nu, end når jeg først er i fuld sving igen. Jeg har lært meget om mig selv og min chef og har fået nogle værdifulde indsigter og værktøjer, jeg kan bruge med det samme. Vil anbefale det til alle, der vil arbejde bevidst med deres karriere!

Louise, 28 år

Cand.Jur

Jeg er på vej tilbage fra barsel og syntes derfor, at timingen var god til at få taget hul på det med at være kvinde og mor og samtidig gerne ville gøre karriere. Jeg søgte efter redskaber til at finde min plads igen efter barsel og blive bedre til at forstå min chef. På kurset blev jeg bl.a. tvunget til at sætte mig i min chefs sted og især interessentmodellen var en øjenåbner for mig. Onlinekurset er nemt at gå til og kan klares på nogle få timer.

Anonym, 31 år

Advokat

HVORFOR SKAL DU TAGE KURSET?

At gøre karriere sker ikke ved hårdt arbejde alene

Det ligger måske ikke lige helt naturligt for dig at promovere dig selv. Du får måske at vide, at du ”bare” skal tage din plads og tro på dig selv. Men der er ikke noget ”bare” over det, vel? Især ikke, hvis man ikke ved præcis hvordan.

For vi kommer ikke uden om, at det er noget nyt, du er nødt til at lære, hvis du gerne vil sikre dig selv de bedste muligheder. Men det kan du også sagtens! Al begyndelse er svær, men jeg lover dig, at du formentlig faktisk kan det meste i forvejen. Du bruger det bare i andre sammenhænge end dit arbejde. Og du er måske ikke særlig bevidst om, hvad du gør.

Jeg vil lære dig, hvordan du kommer til at arbejde bevidst med at fremme din karriere og dine muligheder. Bagefter kan du svare på spørgsmålet: Hvordan får jeg det bedre med min chef?

Du har allerede nøglen til at skabe en professionelt ledet relation til din chef

Groft generaliseret kan man sige, at mange kvinder er rigtig gode til at holde styr på familien og på aftalerne. De ved hvilken slags familie de vil være og har gjort sig tanker om, hvordan de vil opdrage deres børn og hvordan familiens succes ser ud. De er gode til at pleje deres veninder og bruger flittigt empati og intuition i relationen med andre. Men de tænker ikke så meget over, hvad de gør. De gør det bare. Helt naturligt!

Det er derfor jeg tør påstå, at du sikkert allerede har de evner, der skal til for at lede relationen med din chef.

Jeg vil lære dig, hvordan du bruger disse evner til at lede din chef og sikre dig de optimale betingelser for at skabe det arbejdsliv, du drømmer om.

KURSET I DETALJER



Om online-kurset: Hvordan får jeg det bedre med min chef?

Dette kursus er et rigtig godt sted at starte, hvis du vil blive bedre til at tage hånd om dig selv og din karrieremulighed. I så fald er relationen med din chef alfa og omega! Det er jo din chef, der har det sidste ord i forhold til dine udviklingsmuligheder.

Kurset består af 4 moduler, som ved hjælp af letforståelig teori og illustrative modeller, guider dig igennem alt det, du skal vide, for at lære at lede din chef.

Du kan enten tage kurset alene, når det passer dig eller du kan vælge at starte på et virtuelt hold, hvor du får ekstra support med i form af et virtuelt opstartsmøde og afslutningsmøde, og hvor du får mulighed for at teame op med de andre deltagere og løse opgaverne undervejs. Det er helt op til dig!

For at få mest ud af kurset, bør du afsætte mellem 4 og 6 timer til det og du kan med fordel tage det over 4 dage – et modul om dagen.

Kurset er målrettet til dig, der har 2 - 4 års erfaring med arbejdslivet og har en chef, som du gerne vil forbedre relationen til. Du vil få mest ud af det, hvis du virkelig er klar til at arbejde med dig selv, både under kurset, men især også i månederne efter.

Jeg har samlet en masse spændende værktøjer, som du kan bruge nu og fremover. Jeg har anstrengt mig for at give dig nogle nye perspektiver og håber, at jeg undervejs kan give dig det kærlige skub fremad, som gør, at du træder lidt ud af din comfort-zone, men at du samtidig føler dig parat og har en opskrift med dig.

Når du melder dig til kurset får du

  • Adgang til introduktion til kurset (video)
  • Adgang til 4 moduler a ca. 1 times varighed (video) og tilhørende arbejdsark
  • Materialer i PDF-format, som du kan gemme og beholde for evigt

Hvis du vælger at starte på et virtuelt hold, får du desuden alt dette helt gratis:

  • Online opstartsmøde med holdet og mig, hvor jeg leder slagets gang og det er muligt at stille spørgsmål
  • Mulighed for at teame op med en eller flere deltagere og aftale at hjælpe hinanden med opgaveløsningen
  • Online afslutningsmøde med holdet og mig, hvor vi får rundet kurset godt af og laver aftaler for, hvad der videre skal ske.

Hvem underviser?

Jeg hedder Kathrine Normann Olsen og jeg har arbejdet med ledelse i over 20 år indenfor den finansielle sektor og i IT-branchen. Både på kundesiden og som konsulent, i medlemsejede organisationer og i meget kommercielle virksomheder. Mit sidste faste job var som kundedirektør i et større dansk pensionsselskab og jeg har knoklet hårdt for at nå dertil.

Nu er jeg selvstændig og mit hjerte banker for at hjælpe så mange unge kvinder som muligt med at nå deres mål i arbejdslivet.

Jeg håber, at alle de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs, kan bruges til at bane vejen for dig. Det ville glæde mig helt usigeligt meget, hvis du kan bruge dem til noget. Jeg lover dig, at jeg deler flittigt og ærligt ud og bruger mig selv som eksempel – både på alle de fejl, jeg har begået og også der, hvor tingene er lykkedes.

Mine erfaringer må meget gerne blive et springbræt for dig!