Hvad vil DU egentlig?

Sådan finder til ud af, hvad DU gerne vil med dit arbejdsliv, så du kan træffe bevidste valg om din karriere og lægge en plan for den

Et online kursus, der trin for trin guider dig til nye indsigter om dig selv, dit udgangspunkt, dine styrker, dit sweet spot og dine behov og værdier. Du får masser af værktøjer, som du kan bruge til få større indsigt og få et mere klart billede af, hvad du vil.

  • Målgruppen er alle, der har et ønske om at blive skarpere på, hvad der skal ske med deres arbejdsliv. Det fungerer bedst, hvis du minimum har været i arbejde nogle år, så du kender dit udgangspunkt i forhold til det at være i arbejde og på en arbejdsplads. 
  • Der er 3 moduler og du skal regne med at bruge 2 - 3 timer på kurset.
  • GRATIS
    Kurset er ved at blive testet, så lige nu er det gratis at prøve. Skriv til mig, hvis du tænker, at det er noget for dig.

INDHOLD OG UDBYTTE

Alt dette får du

Du får 3 moduler, der alle er spækket med teori og værktøjer, som du får gennemgået og forklaret, inden du selv skal arbejde med dem i forhold til din egen situation.

På modulerne får du:

  • Større indsigt i, hvad du får energi af og hvad du er god til. Vi finder frem til dine væsentligste styrker og disse to ting til sammen giver dig klarhed over, hvordan dit udgangspunkt er rent arbejdsmæssigt lige nu. 
  • En nem måde at finde frem til lige præcis dit sweet spot. Hvad er det, du er god til og elsker at lave, som verden har brug for og i øvrigt er villige til at betale for. Her finder du ud af, hvordan alt det der er dig, kan bruges i en arbejdsmæssig sammenhæng.
  • Indsigt i, hvilke rammer, der skal være på plads for at du kan trives på dit arbejde. Jeg hjælper dig med at blive bevidst om dine egne behov og værdier, så du ikke kommer til at gå på kompromis og mistrives.
  • En gennemarbejdet handlingsplan, som er tilpasset dig og din situation. Jeg hjælper dig med at sætte systemer op, så du ved, hvad du skal gøre for at komme fra dit udgangspunkt i dag og frem til det DU vil. 

HVIS DU SIDDER OG TÆNKER...

Hvad jeg vil?

”Jamen, det er jo svært lige at svare på!”

Ja, det er det! Og er det ikke tankevækkende, at vi ofte faktisk ikke er i stand til at formulere præcist hvad vi vil?

Det er de færreste, der bliver fuldkommen afklarede og bare har et fuldstændig klart mål at gå efter, men der er ingen tvivl om, at det klart er det ”letteste” og den korteste vej. Jo mere tydeligt dit mål er, jo nemmere er det også at vide, hvad der skal til for at nå det.

Men går man så ikke glip af nogle muligheder på vejen?

Jo, det er der en risiko for. Men hvis de muligheder ikke er noget for dig, så er det jo også ligegyldigt, ik?

Og derfor er formålet med dette kursus at hjælpe dig til at blive skarpere på, hvad du vil, så du bedre kan sortere i de muligheder, du møder på din vej.

Og hvis du bliver skarpere på, hvad du egentlige gerne vil og får energi af, så har du et meget bedre udgangspunkt for aktivt at pleje din karriere. 

UDFORDRINGEN FOR MANGE UNGE KVINDER

  • Ingen uddannelse forbereder dig på, hvordan man går på arbejde. 

ANBEFALINGER

Se hvad andre siger om kurserne.

Nogle af kvinderne har valgt at være anonyme. Og det er bare helt i orden med mig! Alle kurser her er jo netop målrettet dig og din udvikling, så derfor er det helt naturligt, at du ikke ønsker at blande andre ind i det.

Jeg har prøvet det gratis kursus "Hvad vil DU egentlig?" Med kurset håbede jeg at lære mere om mig selv. Jeg fik sat gang i tankerne og blev især skarpere på, hvilke værdier, der er vigtige for mig. Jeg kan klart anbefale kurset til relativt nyuddannede kvinder!

Sabina, 26 år

Jurist

Kurset "Hvad vil du egentlig" var med til at grounde mig. Hvad er vigtigt for mig? Det fandt jeg tilbage til gennem kurset. Kurset er let at gå til og teorien bliver illustreret og forklaret godt. Især fedt, at du sagde, at det er mig, der skal ud og vælge et firma og ikke omvendt! Virkelig godt for jobsøgende! 

Charlotte Singerholm Gert Hansen, 37 år

HD, PT. JOBSØGENDE

Gennem kurset "Hvad vil du egentlig"ved jeg nu, hvad jeg selv står for, hvilke positioner jeg ikke ønsker at sidde i og hvad jeg kan, vil og har lyst til. Har lært mig selv at kende på en anden måde. Har siddet lidt fast mht. jobsøgning, men har nu fået omsat 1.000 tanker til konkrete retninger og fået lagt en plan. 

Amalie, 25 år

Cand.Kom, og snart jobsøgende

HVORFOR SKAL DU TAGE KURSET?

Kender du det, når nogen spørger dig, hvad du vil med dit arbejdsliv og din karriere og dit svar er: 

  • Det ved jeg faktisk ikke lige, men jeg kan godt fortælle dig, hvad jeg IKKE vil og det er…”
  • ”Det betyder ikke så meget. Jeg er fleksibel og åben. Jeg kan så meget, så jeg kan lave alt muligt”.
  • ”Man (altså ikke nødvendigvis dig) skal vel gøre karriere, ik? Avancere og komme videre og sådan. Måske blive leder”.
  • ”Jeg skal da helt sikkert forfremmes. Der er en fast struktur her i firmaet for, hvordan man kommer frem, og den følger jeg”.

Du har allerede svarene inde i dig selv. Du skal bare have hjælp til at fokusere og mærke efter.

Hvis du kan relatere, så er du præcis lige som rigtig mange andre. Og især mange yngre kvinder. Vi har lært at være åbne for muligheder, at være samarbejdende, at tage hensyn til andre og vi er blevet så trænede i det, at vi glemmer at mærke efter, hvad vi selv vil. Eller også befinder vi os i en ramme, som vi - uden at tænke over det - accepterer og så følger vi bare den slagne vej.

Tag mit ord for det. Det går ikke i længden. Du overlader det til at andre at styre din karriere og du er ikke tro mod dig selv.

Har du lyst til at ændre på det?

KURSET I DETALJER



Hvad vil DU egentlig?

Dette kursus er et rigtig godt sted at starte, hvis du vil blive skarpere på, hvad du vil med dit arbejdsliv. Det er et godt udgangspunkt, hvis du bliver i klar over præcis hvor du står i dag og får et mere klart billede af, hvor du vil hen. Så kan du også bedre se, hvad der skal til for at nå dine mål. 

Kurset består af 3 moduler, som ved hjælp af letforståelig teori og illustrative modeller, guider dig igennem alt det, du skal bruge for at kunne svare på spørgsmålet om, hvad du vil.

Det her kursus egner sig godt til at arbejde med alene. Det kan dog være en rigtig god idé, hvis du undervejs deler dine indsigter med nogen, der kender dig rigtig godt. Det kan også være, at de kan hjælpe dig med at svare på nogle af de spørgsmål, jeg stiller undervejs. Nogen gange kan det være svært at se sig selv udefra. 

For at få mest ud af kurset, bør du afsætte mellem 2 og 3 timer til det og du kan med fordel tage det over nogle dage, så du kan tænke lidt over tingene.

Kurset er målrettet til dig, der har mindst nogle års erfaring med arbejdslivet og står et sted nu, hvor du gerne vil blive skarp på, hvilken vej, du skal bevæge dig videre. Måske er du jobsøgende eller måske kan du bare mærke, at du er gået i stå og ikke helt ved, hvilken vej du skal gå. Du vil få mest ud af det, hvis du virkelig er klar til at arbejde med dig selv, både under kurset, men især også i månederne efter.

Jeg har samlet en masse spændende værktøjer, som du kan bruge nu og fremover. Jeg har anstrengt mig for at gøre det rimelig enkelt og til at gå til. Det er ikke fyldt med svær teori og jeg forklarer det hele undervejs. 

Når du melder dig til kurset får du

  • Adgang til 3 moduler a ca. 1 times varighed (video) og tilhørende arbejdsark
  • Materialer i PDF-format, som du kan gemme og beholde for evigt

Hvem underviser?

Jeg hedder Kathrine Normann Olsen og jeg har arbejdet med ledelse i over 20 år indenfor den finansielle sektor og i IT-branchen. Både på kundesiden og som konsulent, i medlemsejede organisationer og i meget kommercielle virksomheder. Mit sidste faste job var som kundedirektør i et større dansk pensionsselskab og jeg har knoklet hårdt for at nå dertil.

Nu er jeg selvstændig og mit hjerte banker for at hjælpe så mange unge kvinder som muligt med at nå deres mål i arbejdslivet.

Jeg håber, at alle de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs, kan bruges til at bane vejen for dig. Det ville glæde mig helt usigeligt meget, hvis du kan bruge dem til noget. Jeg lover dig, at jeg deler flittigt og ærligt ud og bruger mig selv som eksempel – både på alle de fejl, jeg har begået og også der, hvor tingene er lykkedes.

Mine erfaringer må meget gerne blive et springbræt for dig!